"I stille refleksion, der hvor skønheden opstår i det uperfekte"​​ ~~~ Ind imellem må vi gå i stykker for igen at kunne rejse os stærkere. For hver revne, vi tør vise, spirer en mere ærlig og modig udgave af os selv. Revnernes ro - Trække vejret i det, der falder fra hinanden. Ikke kæmpe imod — bare lade det ske. For når alt smuldrer, vises det der gemte sig under overfladen. Det, der før var skjult, bliver synligt. I bruddene ligger begyndelsen på noget nyt. En stille styrke spirer frem mellem skårene. Vi lærer at stå på en ny grund, bygget af alt det, vi engang troede, vi havde mistet. Langsomt, lag for lag, vokser vi sammen igen. Ikke som før - men som noget mere sandt, mere helt og mere levende.